Når Orbi LER er blevet konfigureret og der er lavet tjenesteaftager aftale via LER.dk mellem WSP og den ledningsejer som ønsker at bruge Orbi LER, så vil vi anbefale at man sætter den i test mode. Det gøres ved at man som Orbi LER administrator redigerer i indstillingerne for Orbi LER ”
https://netler.orbiconinformatik.dk/#/settings” og sætter et flueben i boksen ud for ”Hent graveforespørgsler fra LER”.
Så vil den hente graveforespørgsler fra LER.dk, maksimal 50 graveforespørgsler ad gangen og ca. 3 måneder tilbage. Den sidste del er kun relevant for ledningsejer der ikke har haft en automatisk ler robot før. Orbi LER kan kun hente graveforespørgsler der via LER.dk services ikke er markeret som behandlet. Man har ikke mulighed for at markere graveforespørgsler som behandlet uden om LER.dk service.
Når man så er klar til at sætte den i gang, vil der skulle sættes flueben i boksen ud for ”Besvar hentede graveforespørgsler med mails og godkendelse på LER”. Hvis der er graveforespørgsler der er blevet behandlet manuelt, skal der ikke sendes automatisk svar ud til dem, så inden man går videre, skal man under ”E-mail indstillinger” sætte flueben i alle bokse derunder. Så kommer der ikke svar du til nogen, men de bliver markeret på LER.dk som behandlet.
Når man så er nået frem til dagens dato, skal man huske at fjerne flueben i alle boksende under ”E-mail indstillinger”, ellers kommer der ikke en mail ud til graveaktøren. Der kan måske være nogen som skal genbehandles fordi de ikke er manuel behandlet, men dem finder man og trykker på knappen på hver graveforespørgsel.