I nogle tilfælde kan man støde på nedenstående fejl, når man forsøger at tilknytte baggrundskort m.m. via DDH panelet.
DDH panelet kalder programmet DDH-MapMan, som styrer hvilke reference, der skal tilknyttes i det view, man har i Microstation/Powerview.
I de fleste tilfælde skyldes det, at opsætningen skal indlæses igen i DDH-MapMan.
Dette gøres ved at åbne menuen Filer i DDH-MapMan.
Herefter udpeges den MAP fil (.map), som anvendes. DDH-MapMan peger allerede på den mappe, hvori filen ligger. Typisk vil det være mappen DDHmapman eller DDHpanel i Orbicon_v8i eller OIT_MSConnect.
Efter åbning af MAP filen igen kan man vælge at genlæse filen.
Luk herefter DDH-MapMan på krydset eller ved Filer -> Afslut.
Forsøg igen at tilknytte baggrundskort via DDH panelet.
Lykkes det ikke, kan det være nødvendigt at slette den RSC fil (.rsc), som knytter sig til MAP filen, og som ligger i mappen DDHmapman eller DDHpanel. RSC filen hedder det samme som MAP filen.
Eksempelvis som her hvor RSC filen er navngivet ddhmapman.rsc.
Luk dernæst DDH-MapMan og Microstation/Powerview og start op igen. Når DDH-MapMan igen åbnes, skal man udpege MAP-filen igen, og der skrives en ny RSC fil.
Forsøg nu igen at tilknytte baggrundskort via DDH panelet.